Hvad kæmper jeg for?
Jeg kæmper for Lolland – for arbejdspladser, bosætning og fællesskab.
Sammen kan vi løfte vores egn.
Flere Arbejdspladser
Jeg kæmper for flere arbejdspladser og mere bosætning på Lolland. Vi skal være flere – for vores velfærd, vores fællesskaber og vores fremtid. Når vi skaber nye job, vokser vores lokale liv, foreningsliv og butikker. Arbejdspladser giver flere familier lyst til at blive eller flytte hertil. Jeg tror på, at væksten især skal findes i den grønne omstilling og turismen – og at arbejdspladserne skal skabes her, hvor vi bor. Sådan styrker vi både Lolland, sammenhængskraften og troen på fremtiden.
Ældreområde
Ældreområdet berører os alle – som pårørende, som ansatte eller som borgere. Jeg vil arbejde for, at den nye ældrelov omsættes til bedre forhold for både ældre og medarbejdere. På Lolland skal alle have ret til en tryg, værdig og meningsfuld alderdom. Det kræver gode rammer, dygtige medarbejdere og tid til omsorg. Når vi prioriterer ældreområdet, investerer vi i det, der binder os sammen – omsorgen, fællesskabet og respekten for dem, der har bygget vores samfund.
Frivillighed & fællesskab
Frivillighed og fællesskab er hjertet i vores lokalsamfund. Det er her, vi løfter i flok – i foreningerne, på ældrecentrene, i skolerne og i hverdagen. Jeg tror på, at vi vokser som mennesker, når vi er noget for og med andre. Derfor vil jeg styrke rammerne for frivillighed og støtte de fællesskaber, der binder os sammen på Lolland. Når flere deltager, bliver vi både rigere som samfund og stærkere som mennesker.
Hvad kæmper vi for?
For Lolland og lollikker - for det som Lolland er, og kan blive.
Nogle kæmper for børnene, nogle for de ældre, nogle mod solceller. Nogle for mere indflydelse, eller mod andres indflydelse. Jeg kæmper for arbejdspladser og bosætning - vi skal være flere.
Hvordan er vores udvikling?
Vi får for få børn. Siden 2007 har antallet af fødsler sammenholdt med antallet af døde ligget et sted mellem 400 og 500 mennesker i minus. Hvert år bliver vi færre, også pga. fraflytning og gennemsnitsalderen i Lolland Kommune bliver højere.
Os der bor her, er jo glade for de store vidder, så er det så slemt, at vi bliver færre? Ja - at vi er få, er vores største udfordring. Det påvirker hele vores samfund, fordi det påvirker vores økonomi, og med et lidt slidt ord - sammenhængskraft. Vi får færre skatteindtægter, da vi også bliver ældre. Men vi bliver også færre til at være frivillige i idrætsklubber, til at tage vagter i hjemmeplejen og til at gå i vores skoler.
Når arbejdspladser og bosætning er afgørende for os, er det fordi vi bliver rigere af at blive flere, og når økonomien vokser, har vi mulighed for at prioritere flere af de tiltag, vi alle ønsker os. Vores købekraft vokser, og det er godt for vores virksomheder og butikker, ligesom foreningslivet vil profitere af, at vi bliver flere.
Intet er vigtigere end, at vi bliver flere, og derfor fokuserer jeg på bosætning, og dette primært gennem jobskabelse.
Lige nu er vores ledighed lav, heldigvis. Det giver muligheder for beskæftigelse til nogle som ellers er længere fra et arbejde, men skal vi vende egnens udvikling, skal vi skabe endnu flere arbejdspladser, som nogle vil flytte til.
Der er meget lidt dårligt at sige om flere arbejdspladser. Det er sikkert ikke tilstrækkeligt i en bosætningsstrategi, men arbejdspladser er forudsætningen for at flere vil flytte til, få deres børn her, vokse op og være lykkelige - for det kan man nemlig her - være lykkelig. Vi er tæt på hinanden, tæt på naturen, og vi kender hinanden.
Nogle af vores unge er nødsaget til at bosætte sig i en større by, mens de uddanner sig, det er naturligt, men forhåbentlig har nogle lyst til at komme retur, og forhåbentlig kan vi få nogle nye til at flytte til.
Men hvad skal det så være for arbejdspladser?
Jeg tror, at nogle af dem skal findes i den grønne omstilling. Det er et sted hvor vi udmærker os, vi har plads til at huse den grønne omstilling. Det kræver jo plads at opsætte vindmøller og solceller. Jeg ved det bekymrer nogle, og det forstår jeg, men jeg tror det er den rette vej. Vi skal selvfølgelig sikre, at vi Lollikker får gevinsten af dem. Arbejdspladserne skal skabes her hvor vi bor, og der skal placeres fornuftigt.
Den grønne omstilling går ikke væk, den tager til. Vi kan ikke fortsætte med at belaste planeten med fossile brændstoffer. I et sikkerhedsperspektiv er det det samme, vi skal søge den grønne omstilling.
Min mand arbejder inden for turismeerhvervet, og har gjort det i 15 år. Vi drøfter det ofte i vores hjem, og er enige om, at Lolland også har potentiale i turisme. Min mand plejer at sige ”der er mange tyskere, og de vil alle have en bid af havet”. Lolland har længe satset på turismeerhvervet, det tror jeg også, vi skal dyrke endnu mere intensivt. Også her har vi muligheder.
Som med alt andet skal arbejdspladser skabes på ordentlige forsætninger. Det skal være på overenskomstmæssige vilkår, sikkerheden skal være i orden, og selvfølgelig også med respekt for omgivelserne. Og det skal hjælpe os som bor her, eller flytter til. Vi skal ikke sælge strøm til hovedstaden, men levere grøn strøm til de virksomheder, som placerer sig her, og skaber arbejdspladser.
Bosætningsstrategi
Jeg tror, at arbejdspladser er indgangen til mere bosætning. Jeg tror ikke det er det eneste, men for mig, er det det vigtigste. Jeg tror, at det skal følges af et udvalg af boliger, kulturtilbud, og skoler. Og måske også en kampagne som batter noget. Vi lollikker skal aktiveres i at vise alt det fine frem vi kan, i en bosætningens dag. Den smukke natur, vores dejlige foreninger, vores virksomheder og os. Vise tilflyttere hvem vi er, og byde os til som et nyt netværk.
Og så er jeg fan af et fremskudt færgeleje i Tårs. Det binder Danmark endnu bedre sammen, og muliggør pendling mod Langeland og Fyn. Det er godt for både os og Langeland – og for Danmark.
Kæmp for alt hvad du har kært
Jeg har Lolland kær, og derfor vil jeg kæmpe for de udviklingsmuligheder, der ligger her, men også fordi det er nødvendigt.
Når vi lykkedes med at skabe endnu flere arbejdspladser, stiger sammenhængskraften.
Så bliver der mere til landdistrikterne, til de ældre, børnene og øerne.
Et fokus på arbejdspladser, har potentiale til at sætte positive spiraler i gang, og løfte os alle.
